"The Good Old Days", da livet simpelt og bodybuilding var... -bedre??

Vi skruer tælleren ca. 20 års penge tilbage i tiden.

Efter at have rullet månedens nyeste udgave af Flex magazine eller var det Muscular Development igennem, som primært var 50% reklamer for kosttilskud man savlede over i jagten på mere muskelmasse og have revet midt sektionen ud af bladet, som var Jay Cutlers trænings program var det tid – tid til træning, dagens absolutte højdepunkt.

Med Prodigy bankende løs i Mp3 afspilleren, 2 scoops BSN No-Xplode pre workout og en skefuld Cell Tech i blodet på vej til centret på en havelåge af en cykel – life was simple. En størrelse medium af tøjmærket XXL Explosive Fibres som alle de store drenge havde og nogle pænt tvivlsomme baggy pants gjorde at jeg næsten følte mig som en ægte bodybuilder når jeg ramte jern hulen. Centret – hvor kvinder KUN lavede cardio for at være tynde og små, og dem der havde forvildet sig (gud forbyde det) ud i frivægts området – det var noget der hørte til sjældenhederne. 

Musikken var høj, folk spottede hinanden og var der nogle der skulle maxe ud eller kørte nogle sindssyge løft – så stoppede hele centret nærmest for at heppe og give high fives. 

Der var ingen mobil scrolling, selfie stativer ingen der snakkede om RIR eller fatique management – men bare intensitet der fyldte rummet og gjorde træning til noget helt unikt. Folk trænede hårdt – latterligt hårdt og der blev delt rundhåndet ud af Joe Weiders arsenal af trænings teknikker som, forced reps, dropsets, giant sets osv.

Her gjaldt det om at vride ALT ud af hver muskelfiber og efterlade intet tilbage – en tilgang der måske ikke var så skide fornuftigt, men det gav eddermame tyk hud i hænderne og et grillet nervesystem. Jeg husker faktisk en episode hvor jeg havde savet mig selv så grusomt over i en træning at min far måtte komme og hente mig fordi jeg vitterligt ikke kunne bevæge mig.

Alle træningspas blev afsluttet med en obligatorisk protein shake som SKULLE drikkes indenfor det famøse anabolske vindue som dengang VAR en time efter træning ellers var den træning mere eller mindre spildt. Lidt samme approach som at man ikke måtte bade en time efter man havde spist! Der var ingen coaches og internettet var stadig på babystadiet og med tiden så de første trænings forums dagens lys hvor man kunne dele træninger, diskutere osv., som var forløberen til alt det vi kender i dag. 

Jeg husker tydeligt mit første DM i bodybuilding i 2006 hvor jeg bare gjorde hvad jeg læste i de blade fra DSB kiosken (yes, her købte man de udenlandske blade) , 2 x 45 min cardio dagligt, de samme 6-8 fødevarer i 4 måneder og posering lærte jeg fra en DVD jeg havde støvet op med poseringens mester - Melvin Anthony. 

Hvordan jeg klarede den prep er mig stadig en gåde, og den blev også vredet på mindset og drive mere end fornuft. Det betød så også at jeg fandme ikke skulle det pis nogensinde igen, selvom jeg vandt fordi det havde været så ekstremt, men der gik ikke meget mere end 2 års tid, så var jeg allerede tilbage i hamsterhjulet med tørstegt kylling, ris og grøntsager og havde lykkeligt glemt hvordan man har det når ens fedt% er banket i bund.

Jeg husker tydeligt at jeg havde billeder hængende i min lejlighed at Kevin Levrone, Shaun Ray, Dorian yates, Jay Cutler osv – forbillederne, selvom jeg godt vidste at det var komplet uopnåeligt så har forbilleder altid været en drivfaktor for motivation. Og den dag i dag – der ville jeg stadig til hver en tid hellere ligne en af de gutter end en eneste at de bodybuildere der står på scenen i dag. 

Bodybuilding var anderledes – mange vil endda måske sige bedre??

Jeg vil ikke gøre mig til dommer, og vi har alle hver vores præferencer og det er også det der præcis gør denne subjektive sport interessant. Hvor vil jeg hen med den her nostalgiske flashback snak. At den tid var SÅ meget mere simpel end det vi har i dag – og er det godt eller skidt? De sociale medier er eksploderet og der er millioner af konti der konstant pumper reels, opslag, storys osv ud og aldrig har folk været mere forvirrede omkring hvordan de skal tilgå deres træning og kost med mindre de rent faktisk har kompetencerne til at skille skidt fra kanel.

Det betyder at vi har en generation der skal prøve at navigere i en systematisk overflod af info, som gør at vi ikke formår at inkorporere helt basal forståelse for hvordan kroppen fysiologisk set virker og respondere. Den viden er tilgængelig for alle, vi har kortlagt de fleste processer og vi ved hvad der driver muskelopbygning, hvordan fedt tabes bedst muligt og hvordan vi optimere kroppen og processerne. 

Kroppen er en fantastisk maskine som er i stand til bemærkelsesværdige ting hvis vi blot behandler den ordentligt, men de fleste vælger aldrig at læse bruger manualen da vi ligesom den nye blender vi købte nok godt ved hvordan den fungere. 

Heldigvis behøver man ikke engang at læse den manual i dag, da man kan få hjælp af en personlig træner eller online coach der fortæller og hjælper dig præcis hvordan du skal gribe tingene an, lidt ligesom når bilen ikke vil starte og du giver nøglerne til din mekaniker. 

Udviklingen har også sat sit præg på kosttilskuds siden starten af 00’erne. Loaded har været med siden starten af 2000 og er i dag stadig en af markedets største spillere når vi snakker kvalitet, udvalg og service hvilket også vinder om den erfaring der skinner igennem siden i dag. Fra Mega Mass 4000 weight gainer til Per4m whey protein pulver i +40 smagsvarianter, ja tiderne er skiftet. 

I dag har vi helt andre muligheder for at give vores krop præcis det værktøj der kan optimere vores sport, ydeevne, restitution, helbred, sundhed osv. Overordnet set burde vi kunne skabe langt bedre resultater end for 20 år siden. Gør vi så det? Absolut – vi ser bodybuildere presse fysisk formåen til bristepunktet, stærkmænd løfter hidtil urørte vægte og alle andre sportsgrene ser vi hvad udvikling kan skabe.

Hvordan ser verden ud om 20 år fra nu??

En ting er at udviklingen går stærkt, nok også FOR stærkt. Jeg glæder mig bare over at have mere end 25+ års træning bag mig, stadig lære, stadig undres og stadig træner fordi passionen for at løfte vægte ikke bliver mindre. Jeg håber også at du derude der læser med har eller på et senere tidspunkt i livet kan dele samme minder som jeg har gjort her.

 

Tak fordi i læste med 

Søren MASSkinen Møller